Skal det være dit år? Trænger din økonomi, karriere og dit liv til et boost? Vi tilbyder nu endnu et gruppeforløb, Investér i dig selv – et livs- og karriereforløb, sammen med andre. Vi har alle det til fælles, at vi vil have mest muligt ud af livet. Det er et forløb, der strækker sig fra sensommeren 2025 til foråret 2026, hvor målet er at hjælpe dig med at nå de ting, du gerne vil opnå, og vi støtter hinanden undervejs.
Vi vil hjælpe dig med at designe og skabe dit drømmeliv, så du kan lave noget, der gør dig glad, uanset hvor du er i dit arbejdsliv. I forløbet samler vi alt det bedste fra vores workshops, individuelle forløb og foredrag.
Vi kommer til at se på din økonomi, dit arbejdsliv og din livssituation, og hvordan du kan nå dine drømme – om det er en ny karriere, et ændret økonomisk syn eller et livseftersyn. Vi vil hjælpe dig med at finde ud af, om du er det rette sted, og hvad der skal til for at komme dertil, hvor du gerne vil være.
Du kan forvente, at vi hver gang holder et oplæg, hvor vi deler viden om et specifikt emne. Du vil også få opgaver og redskaber, som vi sender før og efter hver undervisningsdag. Så du kan arbejde videre med dem i løbet af året. Derudover vil vi afsætte tid til, at deltagerne kan dele deres oplevelser og tanker om dagens emne – selvfølgelig med fuld respekt for privatlivet, så du kun deler det, du selv ønsker.
Der er kun plads til en lille intim gruppe i Investér i dig selv- årsforløbet, som starter 27. august 2025, hvor vi mødes 4 gange over 4 timer og støtter hinanden i at realisere de livsdrømme, vi har. Prisen er lige nu 9.995 kr. for hele forløbet inkl. materialer og forplejning.
Til sammenligning koster en individuel samtale med os 2.500 kr. for 1,5 time.
Hvordan kan jeg finde mere mening, formål og retning i mit liv- og arbejdsliv? Hvordan kan jeg skabe et liv på mine egne præmisser og finde økonomien til det? Vores årsforløb er stedet, hvor vi rydder op i hjem, økonomi og livsdesign, med fokus på at leve og arbejde efter egne værdier, i eget tempo og med en selvdefineret succes.
Investor og etnolog Pernille Wahlgren
Investor og journalist Kasper Birk
Psykolog Jane Bækgaard
Kunne det være noget for dig? Så kan du sikre dig en plads her til 9.995 kr. som en early bird-pris. Senere stiger prisen til 13.995. Hvis du ikke fik sikret dig en plads så skriv dig på ventelisten ved at kontakte Pernille og Kasper på kontakt@birkwahlgren.dk eller ring på 31691711 for at høre mere.
Onsdag d. 27. august 2025 kl. 16-20
Onsdag d. 19. november 2025 kl. 16-20
Onsdag d. 21. januar 2026 kl. 16-20
Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 16-20
Mad er inkluderet hver gang, så du skal bare møde op på vores kontor ved Tivoli i København.
Mad er inkluderet hver gang, så du skal bare møde op på vores kontor ved Tivoli i København – alt andet er klaret.
Onsdag d. 27. august 2025 – Sommeren er forbi og det er tid til nye drømme
Hvad er mit fokus for det næste år? Både i livet og økonomisk. Vi starter med at finde penge – nogle skal i gang med at investere, andre med at rydde op i hjemmet. Hvad skal ud af dit liv? Hvad skal blive? Vi taler også om, hvad vi gerne vil, og du får øvelser til at finde ud af, hvad du vil. Hvad skal ændres? Hvad spænder ben for dine drømme? Vi laver øvelser til at finde din ledestjerne. Hvad er dine styrker, og hvordan kan de bruges på en ny måde?
Onsdag d. 19. november 2025 – Hvordan går det med din opsparing?
Din oprydning? Både i dit liv og i dit hjem? Her kortlægger vi dine muligheder og ser på veje til et friere og rigere liv og arbejdsliv for dig. Vi finder frem til dine værdier og sikrer, at de afspejles i din hverdag.
Onsdag d. 21. januar 2026 – Dit kald i livet
Over nytåret har du arbejdet med dit kald. Hvilke ting giver dig energi og glæde, og hvordan kan du bringe dem ind i dit nye liv? Vi taler om vores kald og fokuserer på at gøre drømmen til virkelighed.
Onsdag d. 25. marts 2026 – Strategi for fremtiden
Vi ser både tilbage på året, der er gået, og frem mod de kommende år. Vi laver en strategi, så du ikke bare starter foråret og sommeren med gode intentioner, men også med en konkret plan for, hvordan du skal opnå dine mål. En strategi er genvejen til at skabe et liv med mere af det, du ønsker dybest set. Denne dag guides du til at lave din egen strategi.